Hvilken hæk skal jeg vælge?

08/01/2018
af John Doe

Det er altid vanskeligt at vælge - ikke mindst når du skal plante en hæk som skal stå i mange år. Er du i tvivl kan du for eksempel lade dig inspirere af naboens hæk - og samtidig får du et tip om hvad som trives godt i dit kvarter.

Faktorer du må overveje i dit valg af hæk er:

1) Højde på hækken.

Har du udsigt som du ikke ønsker at hækken skal skærme for? Hvor høj er det nødvendig hækken er for at skærme fra vejen etc. Ifølge hegnsloven skal du klippe "levende fælleshegn" ved boligbebyggelse til en højde af maks. 2 meter, men der kan være lokale bestemmelser i tillæg.

2) Bredde

Hvor meget plads har du til hæk? Har du en lille have må du være opmærksom på at hækkens rødder kan brede sig og stjæle næring fra andre planter.

Bredden afhænger også af højden. Vi anbefaler at du varierer hækkens bredde, sådan at den er bredere nederst. Har du foreksempel en hæk på 2 meter som er 20 cm bred på toppen, bør den være ca 80 cm nederst.

3) Hvor længe vil du vente?

Der er stor forskel på hvor hurtigt at de forskellige sorter vokser. Hvis du ikke har lyst til at vente 5-10 år før hækken er tæt og høj anbefaler vi at du overvejer en færdighæk.

4) Stedsegrøn eller løvfællende?

Ønsker du afskærmning og privatliv hele året bør du vælge en stedsegrøn hæk som ikke taber bladene. Nogen mener at stedsegrønne hækplanter med nåle virker lidt dystre, men dette er en smagssag. Hvis du ønsker en blomstrende hæk er udvalget større i løvfældende hække.

5) Klippet eller fritvoksende?

Hvilken stil ønsker du i haven? En stram stil med klippet hæk eller en mere afslappet stil med en fritvoksende hæk. Uanset om du vælger en klippet eller fritvoksende hæk må denne vedligeholdes. Fritvoksende hække bør for eksempel "fornyes" ved at fjerne ældre grene og give plads til ny vækst.